Hej mikrospejder!
Mikro-spejderne i DDS Risskov Piger er for alle friske piger i alderen 6 - 8 år, det vil sige for piger, der går i 0. og 1. klasse. Vi mødes den første søndag hver måned fra kl. 9 - 12, og derudover er der en række ture og arrangementer i løbet af året.
Hvad er mikro-spejder?
I denne alder udfordres pigespejderne på deres sanser og kreativitet. De bruger en del tid på at lege, fortælle historier og opleve udelivet. Naturen er deres lege- og læreplads, og de lærer om den ved at lytte, lugte, røre, se og smage.
På møderne laver vi en masse sjove ting. Vi kan f.eks. finde på at bage snobrød over bål eller bygge huler i skoven. Vi lærer også hvordan man bruger en kniv rigtigt, og prøver at være ude om aftenen med vores lommelygter. Vi synger og leger også en hel masse, og nogle gange finder vi på at klæde os ud og lave teater. Om sommeren tager vi på sommerlejr hvor vi sover i telt og laver vores egen mad over bål. Vi skal også på opdagelse i naturen og se hvad vi kan finde af spændende ting i skoven og ved stranden.
Du behøver ikke have en spejderuniform for at være mikrospejder, men det er godt at have noget praktisk tøj på, der gerne må blive beskidt.
Sørg altid for at have tøj med til at være udenfor.
For at kunne lave de bedst mulige møder for pigerne, er det vigtigt at I husker at melde afbud hvis jeres datter ikke kan komme. I kan skrive en mail til mikroledere@risskov-piger.dk. Man kan også med sms melde afbud til Anne Sofie på nummeret 26 37 96 00.
Velkommen som spejder
Gør dig klar til et fællesskab fuld af udfordringer, friluftsliv og nye venner. Læs Det Danske Spejderkorps' velkomstfolder med introduktion til nye spejdere og deres forældre.
Indmeldingsblanket (vi har venteliste for begge årgange, men man er velkommen til to prøvegange, før man melder på venteliste):
https://medlem.dds.dk/member/new/signup/7303
God informationsside til forældre (indeholder information om indmeldelse/udmeldelse, kontigent osv):
https://www.risskov-piger.dk/foraeldre-praktisk-information
Spejdersport (man kan købe spejder udstyr her, men får rabat, hvis man nævner, at man er spejder):
https://www.spejdersport.dk/?gad_source=1&gclid=Cj0KCQiAjMKqBhCgARIsAPDgWlyAR8E1GGRNwsqPlzRO0ISn36aGpjutuMc1PmJW7a-EgSb9pf7ETsgaAsqIEALw_wcB
Årsplan 2024/2025
• Lørdag den 24. august 2024 - Oprykning (Tilmeldingsfrist 17. august)
• Søndag den 1. september 2024 - Opstartsmøde og knivbevis (mærke)
• Lørdag til søndag den 21.-22. september 2024: Kilometerturen
Tilmelding (frist 15. spetember):
https://www.risskov-piger.dk/begivenhed/kilometer-tur
• Søndag den 6. oktober 2024 - Besøg af ildfluerne (naturvejledere)
• Søndag den 3. november 2024 - Eksperimentarium
• Søndag den 24. november 2024 - Julestue
• Søndag den 1. december 2024 - Julemøde (Hvor vores tropsspejdere kommer og står for mødet)
• Søndag den 5. januar 2025 - Klar dig selv og snak om vinterlejr
• Lørdag til søndag den 25.-26. januar 2025: Vinterlejr
Tilmelding og invitation kommer senere.
• Søndag den 2. februar 2025 - Klar dig selv
• Søndag den 2. marts 2025 - 5 kilometer (mærke)
• Søndag den 6. april 2025 - Bål møde
• Søndag den 4. maj 2025, dags arrengement - Hulebygger (mærke)
• Søndag den 1. juni 2025 - Afslutning
Hertil kommer ture og fællesarrangementer med andre grene - mere herom følger.
Kontingent
Kontingentet for mikro-spejdere er 100 kr. hvert kvartal (2024).
Sådan bliver du mikro-spejder
Hvis du har lyst til at prøve at være pigespejder, er du meget velkommen til at komme et par gange og deltage i møderne for at se om det er noget for dig. Vi optager nye spejdere hele året. Bliv aktiv